35 års erfaring​

Stor tilfredshed​

Højt fagligt niveau​

Kontakt

​Tandlægerne Grangårdscentret

9530 Støvring

Telefon: 98 37 20 38

Send mail - Find vej

Åbningstider

Man:

Tir:

Ons:​

Tors:

Fre:

​8.00 - 16.30

8.00 - 18.00

8.00 - 18.00

8.00 - 16.00

8.00 - 13.00

Åbningstider​:

Man:

Tir:

Ons:​

Tors:

Fre:

​8.00 - 16.30

8.00 - 18.00

8.00 - 18.00

8.00 - 16.00

8.00 - 13.00

Visdomstænder​

Hvorfor opstår der problemer med visdomstænder

Visdomstænder vokser normalt frem i 17-18 års alderen. Når visdomstænder vokser frem kan det hænde, at der er for lidt plads til de nye tænder. Det skyldes at visdomstænderne er de sidst "ankomne" tænder og derfor kan pladsen være optaget af andre tænder. Pladsmanglen kan medføre at der opstår infektioner og andre komplikationer.

Her er et par eksempler på visdomstænder, der har svært ved at vokse frem.

​​

Behandling

Det er ikke alle der oplever problemer med visdomstænder men er det tilfældet bør det ordnes hurtigst muligt. Nogle visdomstænder kan behandles med en simpel tandudtrækning. Andre gange er nødvendigt at operere visdomstanden væk, hvis visdomstanden eksempelvis ligger skævt.

Dette er et eksempel på en infektion der skyldes en visdomstand. Det røde tandkød indikerer at der er en begyndende infektion.​

Husk

Du kan altid opsøge din tandlæge, hvis du oplever problemer med tænderne i den bagerste del af munden. Det skal dog nævnes at det langt fra er alle, der får problemer med visdomstænder. Sågar er der 10% af befolkningen, der mangler arveanlæg til visdomstænder og det betyder at de slet ikke dukker frem.

Hvis du har problemer med dine visdomstænder, så kontakt klinikken.​

FAKTA:

​Hvad er visdomstænder?

Mennesket har fire visdomstænder, en i hver kæbekvadrant. Visdomstænderne, eller "otterne" som tandlægerne kalder dem, er de sidst ankommende tænder i kæben ud af de 32, mennesket normalt er udstyret med. De hedder visdomstænder, fordi man for mange hundrede år siden troede, at mennesket var blevet vist eller klogt, når de brød frem. Det hyppigste problem med visdomstænderne er for lidt plads bag til i tandrækken, således at de ikke kan bryde normalt frem. Det giver infektion og en masse andre problemer i området.

Hvorfor får man problemer med sine visdomstænder?

Det er heller ikke alle mennesker, der får problemer med visdoms-tænderne. Man regner med, at visdomstænderne hos cirka halvdelen af en årgang af unge mennesker på cirka 65.000, ikke kan bryde frem grundet manglende plads, og at cirka halvdelen af disse får problemer. Det vil sige cirka 15-17.000 mennesker i Danmark på årlig basis har problemer med en eller flere visdomstænder.

Årsagerne til, at visdomstænderne ikke kan bryde frem, er flere:

- Vi er genetisk set kodede til at producere i alt 32 blivende tænder - med 8 i hver kæbekvadrant

- Igennem årtusinder er vore kæber blevet mindre, da vi ikke bruger dem så meget som tidligere, hvor kosten var grov, og tænderne blev anvendt som redskaber

- Da visdoms-tænderne er de sidste, som bryder frem, normalt i 17-18 års alderen, har de andre tænder taget pladsen. Sommetider kan visdomstænderne bryde lidt igennem slimhinden, til andre tider bliver de liggende i kæbebenet, helt dækket af slimhinde og knogle.

Hvilke visdomstænder giver problemer?

Den første gruppe, der oftest giver problemer, forårsages af mundhulebakterier. Bakterierne trænger ned langs kronen på den delvis frembrudte tand og i dybden, hvor de fremkalder en infektion (perikoronit) omkring tandkronen.

Endvidere kan der opstå væskefyldte blærer (cyster) omkring de tænder, som bliver liggende i kæbebenet.

Sjældent kan der opstå godartede svulster omkring de tænder, som ligeledes bliver liggende i kæbebenet.

Skal alle visdomstænder fjernes?

Det er ikke alle visdomstænder, som skal fjernes. Hvis visdomstænderne er brudt frem og fungerer fint, er der bestemt ingen grund til at fjerne dem. De er ikke dårligere end de andre tænder. Men de skal naturligvis holdes rene som alle andre tænder, og det kan være vanskeligt helt bagtil i munden. Derfor må man søge råd hos tandlægen eller tandplejeren.

Grunde til at visdomstænder skal fjernes kan være

- Infektion omkring kronen

- Caries i visdomstanden eller nabotanden

- Parodontose omkring nabotanden

- Udvikling af cyste eller svulst, sjældent forekommende

- Bidforhold

- Som led i tandregulering, hvor der skal skaffes plads i tandbuen.​

​En sjælden gang kan visdomstænder være skyld i, at tænderne står skævt fortil i undermunden på grund af pres bagfra. Nogle unge får fjernet deres visdomstænder af forebyggende (profylaktiske) grunde, selvom der egentligt ikke er problemer. Det er for at undgå forventede problemer senere i livet, for eksempel hvis man står foran et længerevarende udlandsophold.

I Sydeuropa er det meget brugt blandt sportsfolk at få visdomstænderne ud, idet man her tror, at det forbedrer de sportslige præstationer. Der er ikke noget videnskabeligt bevis herfor.

Hvordan fjernes visdomstænder?

Visdomstænder kan i nogle tilfælde fjernes ved en simpel tandudtrækning under lokalbedøvelse. Det vil sjældent give problemer.

Ligger visdomstænderne skævt eller begravede i kæbebenet, må de opereres ud. Det gøres også i lokalbedøvelse. I mange tilfælde er det en god idé at give noget smertestillende og et antibiotikum før operationen, for at formindske risikoen for smerter, hævelse og infektion efter indgrebet.

De fleste visdomstænder fjernes nemmest ved, at de med et bor deles i mindre stykker. Når tanden er ude, lukkes hullet i slimhinden igen. Efter operationen skal man regne med lidt hævelse og ubehag i nogle dage.

Hvordan kan jeg vide, om mine visdomstænder skal ud eller ej?

Hvis du har symptomer som smerter, hævelse og dårlig smag i munden omkring visdomstænderne, er det sandsynligt, at de skal ud.

Hvis du ingenting mærker, men undres over hvor visdomstænderne bliver af efter 20 års alderen, kan du lade din tandlæge tage røntgenbilleder. På dem kan tandlægen straks se, om der er eller vil blive problemer med visdomstænderne og derfor råde dig bedst muligt. Faktisk er der hele 10% af befolkningen, som mangler et eller flere anlæg til visdomstænderne, og det betyder, at de slet ikke kommer.

Kontakt os og bestil tid idag

Ring til os og bestil tid på 98 37 20 38 eller send en mail med eventuelle spørgsmål.

ADRESSE:

Tandlægerne Grangårdscentret

Grangårdscentret 31

9530 Støvring

Tlf. 98 37 20 38

Send en mail

CVR: 27240933​

GODE LINKS:

​Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af 36 anmeldelser på Facebook